Dagens indlæg tager afsæt i en tale jeg holdt til kvindernes internationale kampdag d. 8. Marts 2023. Dette er en lidt udvidet udgave, da talen kun måtte vare i 5 minutter;)
Temaet er: Myten om meritokratiet
Og hvad er så myten om meritokratiet? Jo, det er fx når folk siger “vi skal ikke have kvoter for at få flere ikke-mænd ind i ledelsen, eller flere ikke mandlige kunstnere udstillet på museerne, eller flere ikke mandlige forfattere ind i litteraturkanonen - vi skal jo bare have de bedste”.
Som om de to ting udelukker hinanden!
Meritokrati betyder jo, at man bliver bedømt på sine meritter. Og i teorien kan det jo lyde helt fair, men vi ved jo alle sammen godt, at grunden til at at der kun er en kvinde med i den danske litteraturkanon, ikke er at de kvindelige forfattere ikke var og er lige så gode som de mandlige. Men at dem der har siddet og valgt navenene ud, simpelthen har haft nogle uhensigtsmæssige forudindtagelser og påvirkninger, eller biases som man siger.
Det håber jeg ikke er en nyhed for nogen!
På trods af det, lever der stadig en fortælling om, at det altid er ‘den bedste’ der får jobbet, pladsen, legatet osv. Altså at det er muligt at være objektiv i en ansættelses/ udvælgelsessituation og lignende.
Til trods for, at der findes talrige undersøgelser, analyser og statistikker der modsiger dette.
Og det er myten om meritokratiet - lige der.
Hvis vi lige vender blikket mod den branche jeg selv på er en del af, nemlig musikbranchen, så er der her også en stærk fortælling om at den, der laver den bedste musik, spiller bedst og/eller arbejder hårdest får succesen, karrieren, jobbet osv.
Men hvordan vurderes det, hvad der er bedst?
En rapport fra 2022 bla. udarbejdet af KVINFO slår fast, at mere end hver tredje kvinde og knap hver anden ikke-ciskønnede oplever, at deres køn og udseende i høj eller meget høj grad har betydning for vurderingen af deres evner. Hvilket er noget højere end hos mændene hvor kun 4 procent oplever at deres køn og 11 procent deres udseende har betydning for vurderingen af deres evner.
En anden problematik der omtales i rapporten er den såkaldte Linedancerproblematik. Den handler om, at der eksisterer modstridende forventninger til kvinder, som på den ene side forventes at opføre sig feminint og gør brug af deres køn for at fremme karrieren og på den anden side ikke bruge deres køn fordi det ikke er velanset eller professionelt. Og det sætter ofte kvinder i en ret så nederen og meget låst position. You're damned if you do, and you're damned if you don't!
Kvinder oplever også i højere grad at skulle modtage kritik på baggrund af deres køn, og det ofte med ord som “krukket”, “krævende” og “konfliktskabende” og andre ting, der intet har at gøre med deres musikalske evner eller arbejdsomhed.
En anden vigtig problematik finder man på streamingplatformene og deres algoritmer som efterhånden har ret meget at sige i forhold til hvordan vi konsumerer musik og faktisk også hvordan den bliver skabt! Men mere om det lidt senere.
Her kunne man måske få lyst til at indvende, at algoritmer jo er kunstig intelligens og derfor ikke kan være biased. Men det ved vi selvfølgelig godt ikke passer.
Og når vi taler om algoritmer, er der et andet sted vi bør interessere os meget for, nemlig de store - især nordamerikanske - tech firmaer. Med andre ord Silicon Valley.
Her udgør kvinder også kun en fjerdedel af de ansatte - og kun 11% af ledelsespositionerne er besat af kvinder.
Og parallelt med den undersøgelse fra KVINFO jeg refererede til før, så viser en analyse af 248 performance reviews fra forskellige amerikanske tech firmer, at kvinder får negativ personlig kritik som mænd ikke får. Kvinder får at vide at de skal passe på hvordan de taler, at de skal være lidt mere tilbageholdende, de bliver kaldt bossy, irriterende, stride, agressieve, følelsesladede og irrationelle. Igen en masse adjektiver der intet har med deres talent og arbejdsomhed at gøre.
Ydermere kan man se at mere end 40% af kvinderne forlader techindustrien efter 10 år i modsætning til mændene hvor det er 17%. I en rapport fra Center for Talent Innovation slås det fast at kvinderne ikke forlader firmaerne pga familie eller fordi de ikke kunne lide arbejdet. De gør det pga vilkårene på arbejdspladsen, undergravende adfærd fra ledere og en følelse af at blive bremset i deres karriere. En undersøgelse foretaget af Los Angeles Times fastslår også at kvinderne skred fordi de gang på gang blev forbigået i forbindelse med forfremmelser og oplevede at deres projekter blev afvist.
Og hvorfor er det vigtigt for os? Det er det jo selvfølgelig fordi så stor en del af vores liv efterhånden involverer teknologi af en eller anden art. Og fordi algoritmer spiller en kæmperolle i vores hverdag og til en hvis grad desværre også både lever af og styrer vores adfærd.
Algoritmer som jo i første omgang er udviklet og programmeret af mennesker. Og de mennesker er overvejende hvide middelklassemænd.
Når man tænker på, at dem der behandler alle vores data og tjener penge på dem alle mere eller mindre tilhører den samme demografi, og at dem der på baggrund af de data skal udvikle og forbedre vores produkter har et verdensbillede og en erfaring som begrænser sig til en lille del af jordens befolkning, så bliver det problematisk - og relevant for os. For om vi vil det eller ej, så styrer algoritmer en stor portion af vores liv - og den bliver nok ikke mindre med tiden!
Jeg kan også anbefale alle at se Last Week Tonight med John Oliver fra 26. Februar 2023 hvor temaet er kunstig intelligens. Her introduceres blandt andet begrebet “Pale Male Data”, som til eksempel i selvkørende biler ikke genkender brun hud ligeså godt som lysere hud på de fodgængere de skal prøve ikke at ramme! Problemet er manglen på diversitet i den data der bliver brugt til at lære algoritmen at se forskel. Og der er vi igen tilbage ved dem, der sidder med dataene og deres erfarings- og verdensbillede
Men tilbage til streamingplatformene. Som nævnt tidligere, så er der undersøgelser der viser, at blandt andet Spotify ikke bare har indflydelse på hvad vi hører, men også hvordan musikken bliver skabt.
Målet for de fleste kunstnere er at blive optaget på de store playlister og derfor er der flere og flere der allerede når de skriver og producerer musikken tænker det med ind i processen. Altså genre, længe, virkemidler - men især det med længden er afgørende. De fleste nye popsange i dag varer ikke over 3 minutter, fordi alt over 30 sekunder tæller som et stream. Altså hvis en burger lytter i mere end 30 sekunder tæller det som et stream og giver derfor indtægt. Så jo flere sange du kan få folk til at lytte til, desto flere penge kan du tjene.
Derudover er der undersøgelser der viser, at mandlige kunstnere bliver spillet meget oftere end ikke mandlige. Det har både noget at gøre med at de fleste af dem, der sammensætter de eftertragtede playlister er mænd, men i høj grad har det også noget at gøre med algoritmen.
En amerikansk undersøgelse viser, at der i gennemsnit bliver spillet 6 sange af mandlige kunstnere for hver gang der bliver spillet en ikke mandlig. Samtidig fodrer algoritmen brugerne med mere af det, de i forvejen hører. Så på den måde bliver det en ond cirkel hvor hvis du sætter en mandlig kunstner på, vil du efterfølgende blive præsenteret for flere mandlige kunstnere. Og vi kan vel alle blive enige om, at det ikke har noget med meritter, hårdt arbejde eller talent at gøre, ikke?
Så er det store spørgsmål: Hvad kan DU gøre?
Der er i hvert fald en ting du kan gøre: Gå hjem og lyt til en masse ikke mandlige kunstnere og oplær algoritmen i diversitet!
Til videre læsning: https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/ny-undersogelse-viser-en-udbredt-sexisme-i-musikbranchen
https://carolinecriadoperez.com/book/invisible-women/
https://nypost.com/2021/04/06/streaming-music-algorithm-more-likely-to-play-male-artists/
https://www.alt.dk/artikler/spotify-playlister-2022
Hvis du er sangskriver og leder efter en producer kan du finde mit produktionsselskab her.
Du kan også finde mig på Instagram
Og på Facebook